fredag den 6. maj 2011

Coffs Harbour - undskyld forsinkelsen (igen), der var forstyrrelser paa nettet...

Saa gik der igen alt for laenge, inden vi fik skrevet et indlaeg herinde, saa det faar vi lige rodet bod paa nu.
For at starte fra en ende af, saa tog vi efter Sydney til en by, der hedder Coffs Harbour. Her var vi nogle dage for at undgaa paaskemyldret og manglen paa ledige senge i Byron Bay.
Coffs Harbour er en lille by med et par strande, hvor det varme og det kolde vand moeder hianden og ender i en behagelig lunken temperatur. Vi kunne fortaelle jer om varme australske efteraarsnaetter tilbragt paa disse strand med vin, maaneskin, baal og guitarspil. Vi kunne ogsaa berette om vores foerste oplevelse med et populaert (noget larmende) australsk band, om hvordan nogle (Malene) hoppede fra den 5-7 m hoeje badebro (det virkede meget hoejere naar man stod der) sammen med alle de lokale, eller om hvordan vi er blevet saa gode til at surfe, at vi stort set staar mere paa surfbraedderne end vi falder af dem. Men ingen af disse ting er naer saa interessante som det vi her kan berette om...

Foerste gang vi hoerte om den var paa en bar i Sydney, og naar vi senere har taenkt over det, har vi maaske endnu tidligere paa vores tur hoert hvisken om den. Paa hostlet i Coffs Harbour snakkede folk ikke om andet, og faktisk er den saa ekseptionel og enestaaende, at bustur-guiderne er noedt til at advare deres passagerer om ikke alle sammen at loebe over i den ene side af bussen og vaelte den i deres iver for at se den, naar de koerer forbi. Nu er I sikkert rigtig spaendte, saa vi vil komme til sagen. Der er tale om:

"THE BIG BANANA"

Da vi foerst saa den var vi meget skuffede over dens stoerelse (se billede nedenfor), saa stor er den nemlig heller ikke.


Meen, saa kom vi naermere og oplevede at den i virkeligheden var:

 "A whole bunch of FUN!"

Bag "The Big Banana" gemte der sig en verden af ting, som man maaske ikke med det blotte oeje kan se er underholdende, men som i virkeligheden tilbyder mere sjov end en tur i Tivoli:

 Man kan gaa ind i den...

Man kan faa frosne bananer med chokoladeovertraek og noedder (se hvor glad man bliver af det)...

 Man kan faa flotte hatte...

og pynt til vindueskarmen...

 Der var dukketeater. Fantastisk underholdning som alle burde opleve!

Vi missede det desvaerre...

Men vores humoer blev meget bedre da vi saa opdagede, at verdens stoerste puslespil ogsaa hoerte hjemme ved "The Big Banana".


Alt i alt var "The Big Banana" i sandheden en af de stoerste oplevelser vi har haft paa denne tur.
Vi haaber, at dette indlaeg giver jer et indblik i de store maengder af sjov, som vi havde her. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar