Alice Springs

Australierne benytter sig af en frase i situationer, der umiddelbart kan beskrives som tvivlsomme, uheldige eller lige frem daarlige. De siger: She'll be right. De er alle sammen meget 'easy going' hernede og bruger altsaa denne her talemaade i situationer de selv beskriver som 'bad', men hvor man bare tager det som det kommer alligevel, 'just go with it' siger de. Vi har i loebet af den seneste uge brugt denne her frase som et mantra.

Vi ankom til Alice Springs efter en perfekt timet mellemlanding i Sidney. Vi fik biletterne til shuttelbussen til en god pris og blev sat af i centrum, fordi vi ikke lige havde faaet booket et hostel. Vi fandt et hostel cirka 20 minutters gang fra centrum, men naaede ikke at gaa saerlig langt foer vi blev stoppet af et venligt lokalt par, der syntes vores ryksaekke saa tunge ud og tilboed os et lift. Efter at vaere blevet sat af ved vores hostel (Alice Lodge Backpackers) sprang vi straks i poolen og tog ellers hul paa en dag med tiltraengt afslapning. Det varede dog ike laenge (faktisk kun en times tid) foer afslapningen blev sat paa standby: Vi blev tilbudt at komme med paa en billig campingtur til West McDonnalls Ranges sammen med to tyske piger og Anthony aka Pelto, der arbejder lidt loest paa Alice Lodge. Vi var overtalt ret let, for det var jo for at opleve den australske outback vi tog til Alice Springs i foerste omgang.

Paa vej til vores campsite begyndte der at samle sig moerke skyer over os, og pludselig var vi midt i et ordenlig uvejr, med kaempe maengder af regn og en masse lyn og torden. Pelto havde faaet laest vejrkortet lidt forkert, men she'll be right. Vi naaede aldrig vores campsite, for vejen var pludselig oversvoemmet i en saadan grad, at vi ikke kunne komme videre, men she'll be right og vi koerte til et sted der hedder Ellery Creek i stedet. Ved Ellery Creek var der et halvtag vi kunne sove under, saa alle kom toerskoede i seng. Pelto sov ikke meget i loebet af natten, for det blev ved med at regne, al vandet skabte en ny flod 20 meter fra hvor vi sov, og han var bekymret for, at vandet ville stige saa meget, at stedet ville blive oversvoemmet helt. Meen she'll be right og det endte med at vi dagen efter, kunne gaa en tur i den skoenne natur og bade i creek'en inden vi igen vendte naeserne mod Alice Springs.

Tilbage i Alice Springs tjekkede vi ind pa et nyt hostel (Toddy's) som Pelto anbefalede, da der ikke var plads til os paa Alice Lodge. Mens Nadja vaskede toej gik Henriette og Malene op for at handle. Her moedte vi fyren der havde givet os et lift dagen foer, og han tilboed at vise os byen loerdag eftermiddag (han endte i stedet med at tage os ud paa noget af en offroad koeretur i sin firhjulstraekker, en meget interessant oplevelse...). Vi sluttede aftenen af paa Annie's Place sammen med Pelto og hans kollega Brandon.

Tirsdag forberedte vi os paa endnu en tur i the outback tidlig onsdag morgen og slappede ellers lidt af. Nogle timer inden solnedgang hentede Pelto os og tog os med ud at fodre Wallabies (miniature kanguroer) og se (rigtige) kanguroer og solnedgang ude ved det oprindelige Alice Springs.

Onsdag blev vi samlet op 5.30 fra Toddy's til tre dages overlevelse i oedemarken. Efter seks timers koersel naaede vi det foerste stop: En fire timers lang vandretur i King Canyon med en badetur i The Garden of Eden. Om aftenen sov vi i noget de kalder swags (en slags stor sovepose med madras) under aaben himmel. Stjernerne var smukke, men med det yderst farlige og doedbringende australske dyreliv var det ogsaa noget af en udfordring, specielt naar man normalt hoerer hjemme i byen og Danmark. Nogle formaaede at bevare roen (Nadja) mens andre i forskellig grad panikkede (Henriette og Malene).

Dagen efter gik vi endnu en tre til fire timers lang vandretur i The Olgas, saa solnedgang ved Ayers Rock (Uluru) og kaempede os igennem endnu en nat under aaben himmel. Denne nat var den mest skraemmende, en pige fra vores turgruppe var nemlig blevet bidt af et af de mange kryb naturen har at byde paa natten forinden og de giftige Redback edderkopper var blevet spottet paa pigetoiletterne. Det skal i den forbindelse ogsaa lige naevnes at naturen ogsaa boed paa ekstremt svigende tissende myrer og aggressive naergaaende fluer i dagtimerne og meget irriaterende myg om natten. Men she'll be right, som Nadja paapegede.

Tidligt naeste morgen gik turen igen mod Ayers Rock for at se solopgang og gaa ti kilometer rundt om den beroemte sten. Her kunne ikke en gang Nadja bevare roen, paa grund af de mange fluer, og aldrig har vi spist/slugt en frokost saa hurtigt. Efter alt dette kom den laenge ventede sekstimers hjemtur mod Alice Lodge og civilisationen endelig.

Vi bliver nok aldrig nogle happy campers, men she'll be right.